Kultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitikken udstikker retningen og visionerne på kultur- og fritidsområdet.
Ambitionen er, at flere tager del i kultur- og fritidslivets mange fællesskaber - særligt er det et mål at øge andelen af børn og unges deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter.
Politikken vil bygge videre på de gode og stærke tiltag, som allerede trives, samt skabe de bedst mulige rammer for videreudviklingen af disse for at sikre, at vores faciliteter og byrum optimeres og fremtidssikres, samt at vores borgere tilbydes de bedste vilkår for kulturel, rekreativ og idrætslig udfoldelse.
Vi skal skabe grundlag for, at alle kommunens borgere har mulighed for at være en del af kultur- og fritidslivet, samt at de tilbydes oplevelser af høj kvalitet – både i vores kultur- og fritidsinstitutioner og i byens mange rum, hvor mennesker færdes og mødes.
Læs Struer Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2021-2024
Hent forkortet udgave af Struer Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2021-2024
Fritidsstrategi
I Struer Kommune har vi et stærkt fritidsliv med et bredt og rigt udvalg af tilbud og aktiviteter, som i høj grad er skabt og drevet af frivillige ildsjæle. Den mangfoldighed og samhørighed, som findes i fritidslivet, er en essentiel og bærende del af livet i kommunen og er afgørende for at skabe sammenhængskraft.
I Struer Kommune prioriterer vi derfor fritidslivet højt og yder både tilskud, råd, vejledning og støtte til nye initiativer. Det er et mål, at deltagelsen i fritidsaktiviteter er en naturlig del af hverdagen i Struer Kommune, og at alle kommunens borgere har mulighed for at være en del af fritidslivet.
Fritidsstrategien udspringer som et naturligt resultat af Kultur- og Fritidspolitikken – ’Lyden af Bevægende fællesskaber’ og er vores bud på, hvordan fritidslivets udvikling kan være med til at indfri Kultur- og Fritidspolitikkens overordnede vision.
Læs Struer Kommunes Fritidsstrategi 2022-2024