Udviklingsmuligheder for lokalområderne

Lokalområderne rummer store potentialer – både som levende lokalsamfund og som ramme for erhvervsudvikling. Med de rette rammer kan områderne styrkes og fornyes, så de fortsat er attraktive steder at bo, arbejde og investere i.

Udviklingen sker med afsæt i kommunens planstrategi, kommuneplan og lokalplaner, som tilsammen sætter retningen for, hvordan vi skaber bæredygtige, velfungerende og varierede lokalsamfund.
Gennem planlægning, dialog og lokale initiativer åbnes der op for nye muligheder – tilpasset de enkelte områders karakter og behov.

Samtidig er Struer Kommune åben og lydhør over for nye initiativer og idéer fra bygherrer, udviklere og borgere, så vi bedst muligt kan udvikle os i takt med både lokale og samfundsmæssige behov og tendenser.
Hvis et konkret projekt ikke passer ind i kommuneplanens rammer, betyder det ikke nødvendigvis, at udviklingen ikke kan realiseres. Vi har mulighed for at tilpasse planlægningen ved fx at udarbejde et kommuneplantillæg, som kan skabe de nødvendige forudsætninger for nye typer af projekter.

Kontakt kommunen for at høre mere om mulighederne for dit projekt og den videre proces for planlægning og udvikling i vores lokalområder. Vi er altid parate til at tage dialogen, hvis du som udvikler har ønsker om at etablere nye boligområder, erhvervsområder eller andre byudviklingsprojekter, som ikke er omfattet af den gældende planlægning.

Planafdelingen | T: 96 84 84 07 | E: pm@struer.dk

 

Planstrategi 2024

Planstrategien er en overordnet, politisk plan for kommunens fremtidige udvikling. Byrådet visioner og målsætninger for udvikling, samt hvilke temaer, der skal prioriteres.

Kommuneplan 2025

Kommuneplanen er en 12-årig rammeplan, der fastlægger, hvordan kommunen skal udvikle sig med hensyn til arealanvendelse, byggeri, natur og infrastruktur.

Lokalplaner

En lokalplan er en plan, der bestemmer, hvad et område skal bruges til og fastsætter regler for bebyggelsen og anvendelse af arealer inden for planens område.

Uudnyttede rammer

Få overblik over eksisterende uudnyttede rammer fra Kommuneplanen.