Hvem står bag boligudviklingen på Stævnen?

Boligudviklingen på Gl. Havn og Slagterigrunden gennemføres af NRE Denmark A/S, som er bygherre og udvikler af de to byggefelter.

NRE Denmark er en familie- og partnerejet dansk bygge- og ejendomsvirksomhed med mere end 30 års erfaring inden for bolig- og byudvikling i Danmark og resten af Norden.

Virksomheden arbejder med både projektudvikling og opførelse af byggeri, og har gennem årene gennemført en lang række byudviklingsprojekter i vidt forskellige bymæssige sammenhænge. Den erfaring bringer vi med os ind i hvert nyt projekt – men vi er altid opmærksomme på, at de bedste løsninger opstår i dialog med de mennesker, der kender og bruger området i hverdagen.

NRE Denmark har særligt fokus på:

  • Gennemtænkte helheder og klare disponeringer
  • Høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet
  • Boligprojekter, der fungerer i samspil med deres omgivelser
  • En åben og involverende udviklingsproces, hvor borgernes ideer og lokalkendskab aktivt inddrages undervejs

På Stævnen står NRE Denmark for udvikling og realisering af boligerne på de to byggefelter inden for de rammer, der fastlægges gennem planlægning og lokalplan. Projekterne udvikles med afsæt i områdets beliggenhed, bymæssige sammenhæng og de overordnede principper for udviklingen af Stævnen. Vi ser borgernes engagement og lokale viden som en værdifuld ressource i denne proces og lægger vægt på, at der gennem hele forløbet er mulighed for at bidrage med ideer og perspektiver, der kan kvalificere og berige det endelige resultat.

Du kan kontakte NRE Denmark på stævnen-struer@nre.dk  eller tlf. 87 12 49 50

Senest opdateret 21-05-2026
Claus Søndergaard Petersen
Udviklingskonsulent
Center for Kultur