Feriegæst i Struer Kommune

Har du brug for hjælp mens du er på ferieophold i Struer Kommune, skal du kontakte Visitationen i din hjemkommune.

Vi byder velkommen til feriegæster i Struer Kommune, og har du behov for hjemmehjælp under dit ferieophold i Struer Kommune, skal du kontakte din hjemkommune, som skal bestille hjælpen via blanketten nederst på siden, 2 uger før din ankomst.

Det er Struer Kommune, der beslutter, hvilken hjælp du konkret kan få, med udgangspunkt i kommunens serviceniveau.

Din hjemkommune skal medsende en beskrivelse af dit funktionsniveau og den vanlige hjælp.

Du er selv ansvarlig for at medbringe dine eventuelle hjælpemidler. Struer Kommune stiller alene hjælpemidler til rådighed som er nødvendige for personalet, og som du ikke har tilsvarende i eget hjem.

For at vores personale kan hjælpe dig, skal ferieboligen være indrettet, så vi kan gøre vores arbejde bedst muligt, og i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Desuden skal ferieboligen være røgfri, imens hjælpen ydes.

Vær opmærksom på, at du ikke selv kan bestille hjælpen, men at det udelukkende foregår ved at din hjemkommune anvender blanketten her på hjemmesiden.

 

Udfyld skema:

Feriegæst - søg om hjemmehjælp i Struer Kommune

Kontakt

Visitation til Hjemmehjælp, Hjælpemidler og Boliger

T: 96 84 84 20

Telefontid 8-9 og 12-13

E-mail:
sundhed-omsorg@struer.dk 

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)