Motion og foreninger

Der er mange foreninger i Struer Kommune, så der er rig mulighed for at dyrke motion og indgå i et fællesskab.

I Struer Kommune er der flere idrætsforeninger, der tilbyder et bredt udvalg af sportsgrene og aktiviteter. Disse foreninger er spredt ud over hele kommunen og har til huse i forskellige faciliteter, herunder idrætshaller og boldbaner.

Foreningsportal

Få et overblik over de forskellige foreninger, der findes i Struer Kommune via Foreningsportalen.

Få overblik over aktiviteter og tilbud i Struer Kommune

Find let nye fællesskaber, fritidsaktiviteter og sociale tilbud med Struer Kommunes online tilbudsoverblik 'Socialkompas'.

Faciliteter

Der er 7 selvejende haller i Struer Kommune 

Bremdal Aktivitetscenter
Drosselvej 1, Bremdal
7600 Struer

Hjerm Hallen
Vestre Hovedgade 34 b
7560 Hjerm

Langhøjhallen
Bækvej 2, Asp
7600 Struer

Midtpunktet Thyholm
Rughavevej 5
7790 Thyolm

Struer Energi Park
Morten Andersens Passage 7
7600 Struer

Toftum Hallen
Chr. Gades Vej 30, Humlum
7600 Struer

Vejrum Fritidscenter
Tingvej 1, Vejrum
7600 Struer

Boldbaner

Struer Kommune har 26 boldbaner, der stilles til rådighed for kommunens boldklubber og øvrige foreninger der ønsker at benytte boldbanerne.

Baneudvalg

Struer Kommune har oprettet baneudvalget for, at styrke dialogen mellem boldklub og kommune angående pleje og vedligeholde af Struer Kommunes boldbaner.

I baneudvalget holdes der et årligt møde. På mødet fremlægger Struer Kommune det kommende års arbejde med boldbanerne. Det kan være arbejdsopgaver som omlægning af baner, eftersåning, arbejde med læhegn osv. Klubberne har mulighed for at orientere Struer Kommune om ændringer i klubbens brug af banerne, og om specielle aktiviteter, der skal tages hensyn til i løbet af det næste år.

Det er også her at diskussionen skal tages, hvis klubberne mener at Park og Vej skal ændre på plejen af boldbanerne eller hvis Struer Kommune mener at klubberne burde ændre deres brug af boldbanerne.

Kommunal kunstgræsbane

Kunstgræsbanen administreres af Struer Energi Park.

Ønsker du at benytte kunstgræsbanen, eller har du brug for yderligere information m.m., skal du kontakte:

Struer Energi Park
Morten Andersens Passage 7
7600 Struer

T: 97 85 19 67
E: info@struerenergipark.dk 

Der findes en række privatejede  fitnesscentre i kommunen, hvad enten du er bosat i Struer eller i et af kommunes lokalområder.

Udendørs fitness

  • Fitnesstorvet i Borgerlunden byder på et stort udvalg af udendørs fitnessmaskiner, der både giver mulighed for styrketræning, konditionstræning og træning af balance og smidighed. Fitnesstorvet er til fri afbenyttelse hele året rundt.
  • Skovmotionspladsen i Struer Lystanlæg byder på et stort udvalg af udendørs motionsredskaber, der giver mulighed for både at træne styrke, kondition, balance og koordination og egner sig desuden godt til genoptræning. Pladsen kan benyttes gratis hele året rundt, og får man brug for en pause, er der både borde, bænke og en hængekøje på pladsen.
Senest opdateret 26-01-2026
Søren Sørensen
Kultur- og fritidskonsulent
Center for Kultur
Kontakt

Center for Kultur

E: kultur@struer.dk 

Kontakt medarbejder direkte
 

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, hvis du skal sende personoplysninger til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)