Hvad er Grøn Trepart og hvad betyder den for dig?
Regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening har sammen lavet en aftale. Den betyder, at vi skal gentænke og omlægge den måde, vi bruger Danmarks arealer på - til fordel for klimaet og vandmiljøet.
På denne side kan du læse, hvad den grønne trepart betyder for dig som borger, landmand og lodsejer her i Struer Kommune
Hvad er Grøn Trepart?
Den grønne trepart er en aftale om et grønnere Danmark, som oprindeligt blev indgået af tre parter. Deraf navnet "Grøn Trepart".
De tre parter i aftalen er:
- Regeringen
- Landbrug & Fødevarer
- Danmarks Naturfredningsforening.
Formålet med aftalen er at sikre en bred og gennemtænkt omlægning af Danmarks arealer og den danske fødevareproduktion til fordel for klimaet og vandmiljøet.
Det betyder helt konkrem at der er landbrugsjord, som skal omlægges til skov, vådområder og natur.
Omlægningen skal begrænse udledningen af klimagasser til atmosfæren, og den skal også nedbringe udvaskningen af kvælstof til de danske vandløb og fjorde.
Det er intentionen, at omlægningen af areal skal gennemføres ved hjælp af frivillige aftaler, som alle parter kan se sig selv i. En række forskellige statslige tilskudspuljer skal gøre det rentabelt for landmænd at omlægge deres arealer.
Læs mere om den grønne trepart, og hvordan aftalen skal implementeres på regeringens hjemmeside
Hvad betyder Grøn Trepart for mig som borger?
Færre marker og mere natur
Som borger her i kommunen vil du opleve, at landskabet omkring dig på sigt vil forandre sig. I fremtiden vil der være færre dyrkede marker, mere skov og natur.
Bedre vandmiljø
Den grønne trepart har som delmål at skabe et bedre vandmiljø, så vandøb, søer, fjord og hav i fremtiden bliver mindre forurenede og mere fulde af liv.
Reduceret klimagasudledning
Et andet mål i den grønne trepartsaftale er at reducere udledning af klimagasser fra dansk landbrug. Herigennem bidrager aftalen til en øget beskyttelse af klimaet.
Vil du vide mere?
Du kan finde en kort og overskuelig gennemgang af den grønne trepart i denne nyhed fra Danmarks Radio.
Hvad betyder Grøn Trepart for mig som landmand og lodsejer?
Er du landmand, eller ejer du anden jord i Struer Kommune, kan det være, at du har arealer, der egner sig til at blive omlagt som en del af arbejdet med den grønne trepart.
- Måske du gerne vil omlægge din jord til natur?
- Måske du gerne vil bytte mindre god landbrugsjord til god landbrugsjord?
- Eller måske du gerne vil frasælge din jord eller dele af den?
Der er forskellige muligheder i forbindelse med den grønne trepart. Læs mere og bliv klogere på dine muligheder på siden:
Hvordan er arbejdet med Grøn Trepart organiseret i Struer Kommune?
Landet over er der nedsat en række såkaldte lokale treparter. Deres opgave er at sikre god koordination og fremdrift i udrulningen af den grønne trepart i landets kommuner.
Struer Kommune er en del af to lokale treparter:
Byrådet har udpeget to byrådsmedlemmer til at repræsentere Struer Kommune i de to lokale treparter:
- John Vangsgaard (V)
- Claus Søgaard Andersen (A)
Er du landmand eller ejer du anden jord?
Få mere viden om den grønne trepart i Struer Kommune og få hjælp til at indmelde arealer til omlægningsplanen her.

Kontakt
Anders Meinhard Hallund, Miljømedarbejder:
T: 96 84 86 38
E: andersmh@struer.dk
Se hvordan du sender personoplysninger til os med sikker mail