Strategi for matematikundervisningen
Formål
Hensigten med strategiplanen er at sikre en målrettet og koordineret indsats for at styrke elevernes matematiske kompetencer, understøtte lærernes faglige udvikling og skabe en stærk og fælles matematikkultur på tværs af kommunens skoler.
Målsætning
- Styrke elevernes matematiske kompetencer og lyst til at lære.
- Øge lærernes viden og praksis inden for matematikdidaktik.
- Skabe professionelle læringsfællesskaber i matematik-fagteams.
- Sikre tidlig indsats for elever i matematikvanskeligheder.
- Understøtte fælles strategier og testpraksis med blik for lokale behov og elevgrundlag.
1. Undervisning og fagteamsamarbejde
- Matematikundervisningen er et fælles anliggende i fagteamet.
- Fagteamet skal have tid og rum til refleksion og fælles planlægning.
- Der opfordres til indsigt i og observation af hinandens undervisning (fx lektionsstudier eller aktionslæring).
- Fagteamet arbejder med fælles aftaler om god matematikundervisning, herunder fokus på overgange mellem klassetrin samt en rød tråd i arbejdet med digitale hjælpemidler gennem hele skoleforløbet.
- Integration af formativ evaluering og digitale hjælpemidler prioriteres i undervisningen.
- Der arbejdes målrettet med gode overgange mellem skoletrin.
2. Skoleledelsens rolle
- Skoleledelsen sikrer rammer for samarbejde i fagteamet og udvikling af det professionelle læringsfællesskab.
- Der afsættes tid til fagteamsamarbejde og vejlederens funktion.
- Skoleledelsen understøtter tidlig identifikation og opfølgning på elever i matematikvanskeligheder, samt at der udarbejdes en teststrategi for den enkelte skole i samarbejde med skolens matematikvejleder(e).
- Skoleledelsen sikrer, at alle skoler har en matematikvejleder eller tilsvarende ressourceperson med en tydelig opgavebeskrivelse. Målet er at alle skoler har en uddannet matematikvejleder.
3. Matematikvejlederens opgaver
- Varetager sin funktion i henhold til skolens opgavebeskrivelse.
- Er sparringspartner for ledelsen og driver udviklingen af skolens matematikkultur, og herunder sikrer at skolens teststrategi løbende evalueres.
- Deltager aktivt i kommunens matematikvejledernetværk (6 årlige møder).
- Deltager i den årlige konference i Midtjysk Matematikvejledernetværk.
- Sikrer, at der udarbejdes en teststrategi for skolen med udgangspunkt i skolens sammensætning af elever samt de tildelte ressourcer til at gennemføre teststrategien.
- Understøtter fagteamet i at implementere formativ evaluering i tråd med skolens teststrategi.
- Deltager i alle matematikfaglige konferencer på egen skole og på kommunalt plan.
4. Fælles kommunale initiativer og ressourcer
- Der afholdes mindst ét internt kursus for matematiklærere i kommunen.
- Et fælles oplæg for alle matematiklærere i kommunen med ekstern oplægsholder.
- Der prioriteres tid til afprøvning og bearbejdning af ny viden i praksis.
- Der implementeres digitale værktøjer og platforme, der understøtter matematikundervisningen, herunder teknologiforståelse.
- Der etableres et samarbejde med læsevejlederne, for at støtte sproget i matematik.
5. Evaluering og opfølgning
- Alle tiltag evalueres løbende og systematisk.
- Der følges op på fagteamsamarbejde, teststrategier, kompetenceudvikling og indsats for elever i matematikvanskeligheder.