Olietanke, der er blevet for gamle, eller som ikke bruges mere, skal du sløjfe. Det kan f.eks. være, at du har valgt at opvarme din bolig med noget andet, så olietanken bliver overflødig.
Her kan du se, hvad du skal sørge for, når tanken skal fjernes, og hvem der kan hjælpe dig.
1: Du skal sørge for, at restindhold i tanken og rørene bliver fjernet
2: Du skal sørge for, at tanken og rørene bliver fjernet, eller at påfyldningsstuds og udluftningsrør afmonteres, så tanken afblændes. Sløjfningen skal ske, så man ikke kan fylde olie på længere.
3: Ligger tankanlægget under indkørsel eller andet befærdet vejareal, skal tanken fyldes med sand eller lignende, så den ikke styrter sammen.
4: Kommunen foretrækker, at tanke, der er gravet ned, bliver gravet op (det er dog ikke et lovmæssigt krav).
På hjemmesiden Byg og Miljø kan du indsende en ansøgning om sløjfning af din olietank. Her kan du starte din ansøgning ved at trykke "Start nyt projekt". Så logger du ind med NemID og derefter følger du vejledningerne.
Klik her for at komme over på siden Byg og Miljø
Se vejledning her