Hovedvejen 78, 7790 Thyholm - Landzonetilladelse til boliger, aktivitetshus og støjafskærmning
Struer Kommune har meddelt landzonetilladelse til otte boliger, et teknik- og aktivitetshus og støjafskærmning på et botilbud på Hovedvejen 78, 7790 Thyholm. Der tillades opførelse af otte mindre boligenheder på hver 52 m2, sammenbygget i par, til udvikling af institutionen Hvidbjerghus på ejendommen. Der opføres en udhusbygning på 60 m2, der dels skal indeholde et teknikrum til styring af varme i de otte boliger, dels et aktivitetsrum til institutionens beboere. Der opføres en ny støjafskærmning på cirka 32 meters længde og 2,2 meters højde, og den eksisterende støjskærm mod Hovedvejen forhøjes til 2,2 meter.
Klageberettigede kan påklage afgørelsen til Planklagenævnet senest 24. februar 2026. Klagevejledning fremgår af afgørelsen.
