Oddesund Nord er et sommerhusområde med højtstående grundvand. Området er pålagt spildevandskloakering jf. Struer Kommunes Spildevandsplan 2020- 2027, og Struer Energi Spildevand A/S skal etablere et nyt spildevandssystem med skelbrønde, gravitationsledninger, pumpestationer og trykledninger samt en trykledning til det eksisterende spildevandssystem i Odby.
I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive oppumpet grundvand med henblik på at holde udgravningerne tørre. Ansøgningen angiver, at der potentielt skal oppumpes omkring 200.000 m³ grundvand, og at projektet forventes gennemført fra september 2026 til marts 2028.
I forbindelse med projektet er der også udarbejdet en paddeundersøgelse for projektområdet, af Bio-Con v/Mathias Fløe Holm, der danner grundlag for de afværgeforanstaltninger og forudsætninger der skal tages ifm. projektet.
Klik her for at se tilladelsen
