Hvad kan du selv gøre for indeklimaet?

Her kan du læse, hvad du selv kan gøre, og om ansvarsfordelingen mellem ejer og lejer vedrørende udbedring af problemer med fugt, skimmelsvamp og dårligt indeklima.

1. Dit ansvar som lejer eller ejer

For at sikre et sundt indeklima har du selv ansvar for at bruge din bolig korrekt. Som lejer eller ejer bør du:

  • Lufte ud dagligt (dan gerne gennemtræk i boligen 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter).
  • Holde en jævn temperatur i boligen og undgå store temperaturudsving.
  • Undgå at hænge tøj til tørre indendørs.
  • Rengøre og vedligeholde boligen, fx aftørrer kondens på vinduer.

Hvis du opdager skimmel eller fugt:

  • Som lejer skal du altid først kontakte din udlejer eller boligforening og give dem mulighed for at udbedre forholdet.
  • Som ejer er det dit ansvar at få udbedret problemerne.

Kommunen kan først behandle en sag, når lejer og udlejer har forsøgt at løse problemet direkte.

2. Hvad er acceptable forhold?

Acceptable forhold kan være:

  • Det er normalt, at der i perioder kan forekomme lidt dug på vinduer, især om vinteren. Dette kan ofte afhjælpes med udluftning og opvarmning.
  • Mindre, afgrænsede forekomster af skimmelsvamp (fx lidt mørkfarvning i fuger på badeværelset, små pletter på vindueskarme eller i entreer med meget fugt). Dette kan normalt fjernes ved almindelig rengøring og korrekt udluftning, og anses ofte ikke som et alvorligt problem for indeklimaet.
  • Krav til indeklimaet er kun gældende for de arealer, som er godkendt til bolig og personophold. Kælder- og loftrum mv., som ikke er godkendt til længerevarende personophold, er derfor ikke omfattet af mindstekravene til indeklimaet. Fugt og skimmelsvamp vil derfor i større grad kunne forekomme i disse områder, så længde det ikke medføre gener på de tilstødende opholdsrum.

Ikke acceptable forhold kan være:

  • Synligt skimmelsvamp på vægge, lofter, gulve eller inventar.
  • Kraftig lugt af mug eller fugt, der ikke forsvinder ved rengøring og udluftning.
  • Bygningsdele, der er så fugtskadede, at de ikke kan rengøres.

Kommunen vurderer forholdene ud fra bygfornyelseslovens § 75 og byggeloven, som fastsætter mindstekrav til boligers sundhedsmæssige tilstand.

Kontakt

Byggekontoret

T: 96 84 84 48

E: byggesag@struer.dk

Hvis du skal sende personoplysninger: 

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, hvis du skal sende personoplysninger til kommunen.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)