Ej VVM-pligt for tillæg nr. 4 til spildevandsplan 2020-2027

Publiceret 24-06-2025
Afgørelse Miljøvurderingsafgørelser 7560 Hjerm

Struer Kommune har vurderet, at tillægget ikke er omfattet af miljøvurderingspligt.

Struer Kommune har screenet planens mulige påvirkninger på miljøet- på baggrund af screeningen har vi vurderet, at tillægget ikke er omfattet af miljøvurderingspligt.

Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen supplerer den gældende ”Spildevandsplan 2020-2027” for Struer Kommune.

Baggrunden for tillægget er, at der skal etableres et nyt industriområde i Hjerm, nord for Christiansborgvej. Industriområdet indgår i den nugældende spildevandsplan, ændrede forhold omkring afledning af regnvand kræver et tillæg til spildevandsplanen.

I industriområdet vil tag- og overfladevand blive håndteret med et forsinkelsesbassin med udledning til Hjerm Bæk via udløbsledning fra bassinet. Hjerm bæk løber videre til Hummelmose Å. Hvorfra Hummelmose Å løber ud i Limfjorden, der er slutrecipient.

Ændringerne i kloakoplandet C10B i forhold til den gældende spildevandsplan er:

  • Det planlagte udledningspunkt ændres fra at udlede til udløb C6001U til nyt udløb C1000U.
  • Placering af planlagt bassin (B53) ændres.
  • Udløbsledning fra bassin etableres frem til recipient.

Tillæg nr. 4 er i offentlig høring i 8 uger fra den 24. juni 2025 til den 19. august 2025.

Du finder afgørelsen her.

Du finder bilag 1 til afgørelsen her

Du finder bilag 2 til afgørelsen her