Tambohusvej 14 - offentliggørelse af ansøgning om § 16 a miljøgodkendelse

Publiceret 20-05-2025
Offentliggørelse Landbrug 7790 Thyholm

Struer Kommune har modtaget en ansøgning om etablering af et kvægbrug på Tambohusvej 14.

Struer Kommune har modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til en kvægproduktion på Tambohusvej 14.

Der er søgt om at

  • etablere en ny kostald til køer,
  • etablere en ny kostald og velfærdsstald til køer og kvier,
  • etablere en ny kalvestald og kviestald til kalve og kvier samt at
  • etablere 2 gyllebeholdere, 4 fortanke, sandseparationsanlæg, møddingplads, en foderlade, to nye mælkesiloer, to kraftfodersiloer og et nyt plansiloanlæg.

Et eksisterende maskinhus forsætter uændret.

De to eksisterende gyllebeholdere nedrives sammen med minkhallerne og det kombinerede maskinhus/pelseri.

Ansøgningen er omfattet af en procedure om miljøkonsekvensvurdering efter § 16 a i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Formålet med annoncering af ansøgningen er at inddrage offentligheden tidligt i sagsbehandlingen. Dette er for at alle med interesse i sagen får mulighed for at komme med ideer til, hvilke forhold man ønsker inddraget ved udarbejdelse af miljøgodkendelsen.

Du kan få ansøgningsmaterialet tilsendt ved henvendelse til Center for Plan- og Miljø.

Hvis du har bemærkninger til ansøgningen, skal de være kommunen i hænde senest 2 uger efter annonceringen – dvs. senest den 3. juni 2025. Samtidigt kan du anmode om at få et udkast af afgørelsen tilsendt til kommentering, når det er udarbejdet.

Enhver, der vil blive berørt af afgørelsen, herunder også organisationer og foreninger, har ret til at kommentere udkastet til afgørelse inden for en frist på 30 dage fra modtagelsen.

Retten til at se sagens akter og udkast til afgørelse er omfattet af de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Hvis du har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte Struer Kommune, Center for Plan- og Miljø, Østergade 13, 7600 Struer, e-mail: pm@struer.dk eller på tlf. 9684 8401.